Så er vi nået ind i oktober, hvor HR Company har budt ind som vært. Og denne gang er det i forbindelse med Arbejdspladsernes Motionsuge, som kører hele uge 41.
Skanderborg Firmaidræt inviterer til Social Run – et hyggeligt løbeevent med fokus på fællesskab, bevægelse og netværk.
Eventet er for alle, der har lyst til at være aktive sammen med andre i en afslappet ramme. Tempoet og formen bliver tilpasset, så det vigtigste er at deltage, få rørt sig og være en del af fællesskabet.
Der kommer snart mere information om rute, tilmelding og praktiske detaljer.
Der bliver som altid en gårute på cirka 3 kilometer og en løberute på 5 kilometer. Begge ruter har en guide med, som viser vejen rundt.
Det vil sige, at vi går eller løber i samlet flok og der bliver god mulighed for at få en uformel snak med de andre deltagere.