Arbejdet er en stor del af din og dine kollegers hverdag. I tilbringer meget tid sammen på kontoret, men med presserende deadlines, store opgaver og travlhed kan det være svært at få plads til at passe de sociale relationer og det hyggelige samvær. Derfor er det en rigtig god ide en gang i mellem at prioritere sjove og anderledes fælles oplevelser, der tager dig og dine kolleger væk fra jeres hverdagsopgaver og i stedet kaster jer ud i nye og uvante situationer med masser af sjov og spas.
Hos Skanderborg Firmaidræt tror vi på, at samvær omkring hyggelige idræts- og motionsaktiviteter er med til at øge glæden, motivationen og livskvaliteten hos det enkelte menneske, ligesom det skaber fællesskab på arbejdspladsen. At være fælles om en udfordrende idrætsøvelse, at mødes over en sjov dans eller at udfordre hinanden eller måske endda chefen forbedrer din og dine kollegers kommunikation og evne til at samarbejde. Det er kun til glæde og gavn på arbejdspladsen. Og hvem ved – måske du og dine kolleger bliver inspireret til at få mere bevægelse og kollegamotion ind i hverdagen?